Udskrevet fra www.amagerbanken.dk d. 11.09.2010

 

Hvad vil vi vide?

Af hensyn til den daglige sparring lægger vi vægt på at være så opdateret som muligt omkring vores kunders økonomiske forhold. Den tætte dialog mellem kunde og bank er i mange tilfælde den helt afgørende forudsætning for, at tingene lykkes.

For at kunne vurdere virksomheden lægger vi vægt på indsigt i en række hårde og bløde fakta om virksomheden - med andre ord vi vil vide, hvem vi handler med.

Ved etablering af nyt kundeforhold vil vi blandt andet gerne have information om:

  • Ledelsen, fordi det er afgørende for en virksomhed, at der er en kompetent og dygtig ledelse (baggrund, visioner m.m.)
  • Oplysninger om ejer- og kapitalforhold
    Virksomhedens idégrundlag og målsætninger
  • Virksomhedens produkter og historie
  • Virksomhedens kunder og leverandører
  • Hvor er virksomheden i sit marked?
  • Hvor ser du som leder din virksomheds kompetencer i forhold til virksomhedens konkurrenter
  • Er du som leder en god købmand?
  • Hvordan har virksomheden udviklet sig økonomisk (aflagte regnskaber)
  • Hvordan forventes økonomien at udvikle sig (drifts-, likviditets- balance- og investeringsbudgetter)
  • Din vurdering af virksomhedens finansielle behov
  • Ved kontooprettelse skal virksomheden medbringe egne vedtægter, CVR-nr., tegningsudskrift, kopi af aktiebog eller anpartshaverfortegnelse samt instruks om, hvem der skal kunne disponere for virksomheden
   
Website by TinX/dk