Udskrevet fra www.amagerbanken.dk d. 07.09.2010

 

NemID - din nye digitale signatur

NemID er den nye fælles sikkerhedsløsning som alle banker og hele den offentlige sektor er blevet enige om at bruge. NemID erstatter nuværende digitale signaturer.

Flere fordele med NemID

NemID er mere end en sikkerhedsløsning til Amagerbanken.net. Den er også en digital signatur – din personlige underskrift på nettet. Med NemID får du som privatkunde adgang til både offentlig og privat selvbetjening på internettet – herunder netbank, skat.dk og borger.dk. Du får ét bruger-id, én adgangskode og ét nøglekort – og du kan logge på fra alle computere, også i udlandet.

Du får automatisk besked

Alle danske pengeinstitutter og offentlige hjemmesider vil i løbet af 2010 udskifte deres nuværende sikkerhedsløsning til NemID. Amagerbanken vil begynde flytningen af netbankbrugere til NemID i begyndelsen af oktober 2010.

Du vil modtage en besked i din netbank, når Amagerbanken er klar til, at du kan logge på med NemID. Hvis du allerede har fået dit NemID fra en anden udbyder, vil du ikke kunne bruge det til at logge på, før du får besked om dette fra Amagerbanken. Indtil du modtager meddelelsen, skal du derfor ikke foretage dig noget.

Spørgsmål og svar om NemID

Må jeg dele mit nøglekort med andre? Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt min adgangskode?

> Få svar på dine spørgsmål her

> Prøv NemID her (demo)

 
Website by TinX/dk