Netbanken anvender certifikater fra Verisign og Equifax. De er din garanti for, at udvekslingen af data sker mellem dig og Bankernes EDB Central.
Du skal give lov til, at Amagerbanken.net skriver og læser din underskriftsfil samt læser versionsnummeret i din browser. Det er nødvendigt for at sikre, at kommunikationen mellem din computer og Bankernes EDB Central sker korrekt, og at det kun er dig, der har adgang til dine konti.
Sikkerhedsniveauet i Amagerbanken.net vurderes til at være meget højt. Vi anvender en kryptering af data til og fra din computer med skiftende nøgler af en længde på 128 bit. I praksis anses disse nøgler for at være umulige at bryde.
Vær sikker på nettet
Som bruger af netbanken kan du reducere risici i relation til vira betydeligt ved at følge disse retningslinjer:
- Brug et anerkendt og opdateret antivirus-program.
- Undgå e-mails med vedhæftede filer og filer hentet på Internettet, og hvis oprindelse eller funktion er tvivlsom.
- Foretag jævnlige skift af adgangskode.
- Husk altid at logge af netbanken, når du er færdig eller hvis du forlader computeren et øjeblik.
På netsikkernu.dk finder du gode råd om sikkerhed på nettet. Du kan også hente et gratis magasin om netsikkerhed i vores afdelinger.
Opdatering af din pc er det bedste middel mod virusangreb. På opdaterdinpc.dk kan du tjekke din pc.
Læs mere om sikkerhed: